
Business Robot forebygger fejl i salgsafdelingen med event-baseret rapportering, der skaber gennemsigtighed i sælgernes arbejde og bliver en vigtig del af medarbejdernes læringsproces.
Business Robot er lige mødt ind til sin første dag på sit nye arbejde som all round-trainee hos den lokale produktionsvirksomhed, efter han dimitterede fra Robotskolen. Han har været rundt for at hilse på sine kollegaer og har spurgt flittigt ind til deres arbejde i de forskellige afdelinger. Business Robot skal dog starte sin praktikperiode i salgsafdelingen, hvor han har sit første møde på salgschefens kontor.
”Vi har jo godt styr på vores salg, men vi skal nok finde nogle opgaver til dig, Business Robot,” siger salgschefen, mens markedskurverne går op og ned på den store skærm bag hende.
”Det bliver jeg glad for,” siger Business Robot. Han rejser sig op og studerer kurverne på dashboardet bag ham. Han løfter øjenbrynet, som om han undrer sig. ”Men sig mig lige, hvordan bliver der egentlig givet rabatter til jeres kunder?”
”Det er meget simpelt. To klik og jeg skal vise dig det,” siger salgschefen og klikker på skærmen. ”Nu skal du bare se… Nej, vent lige et øjeblik!”
Salgschefen løfter øjenbrynet og kigger på Business Robot: ”Hmm… Det hér giver jo ingen mening,” undrer hun sig.
”Nu skal jeg se på det,” siger Business Robot, mens han rejser sig. Han foretager også nogle klik og løber gennem data. ”Der er en fejl i den måde, jeres sælgere har afgivet rabatterne på. Du kan se, de har rettet i enhedsprisen i stedet for at give en procentvis rabat. Det er derfor, der er gået kludder i det.”
Slut med manuelle stikprøver
Salgschefen kalder på sin controller, der fortæller, at han godt er klar over problemet.
”Jeg plejer at løse det manuelt ud fra nogle stikprøver,” forklarer controlleren, inden der bliver så stille på kontoret, at man kan høre skruerne knirke i Business Robot.
”Jeg kan da løse problemet!” udbryder Business Robot. ”Jeg laver en event-baseret rapportering til jer. I bestemmer selv, hvornår I vil have rapporten tilsendt. For eksempel, I kan både få en rapport på dagsbasis eller én hver gang, der bliver lavet en fejl.”
”Det er smart!” udbryder controlleren.
”Ja, rapporten kan sendes til jer og medarbejderen, hvis der sker en fejl. På den måde kan I rette op på fejlen med det samme. Men det bliver også en del af læringsprocessen for jeres medarbejdere, så de ikke begår den samme fejl igen.”
Salgschefen smiler tilfreds til sin nye trainee og nikker som tegn på, at Business Robot godt kan gå i gang med at opsætte rapporten.
”Kan du også se på vores fakturering?” spørger salgschefen nysgerrigt.
”Selvfølgelig, men lad os tage den udfordring i morgen,” blinker Business Robot.
Business Robot – taktisk, transparent, tidsbesparende
I næste afsnit kan du læse, hvordan Business Robot styrker likviditeten.
Følg Business Robots jobrejse hér og på LinkedIn.